Kære beboere
Vi er glade for at kunne meddele at motionsrummet kan genåbne torsdag d. 6. maj. Af hensyn til lokalets størrelse vil der være adgang for max 5 personer ad gangen.
Motionsrummet bliver grundigt rengjort i morgen, onsdag, så det er klar til træning torsdag. Derudover vil motionsrummet blive rengjort hver onsdag kl. 8-9.30. Det er ikke muligt at træne i dette tidsrum.
Der vil være sprit og papir til rådighed til afspritning af maskiner før og efter brug. Kontakt venligst BBS hvis der mangler sprit eller andre materialer.
Adgang til motionsrummet sker på eget ansvar og bestyrelsen forbeholder sig retten til at lukke lokalet i tilfælde af at retningslinjerne ikke overholdes.
Vh
Bestyrelsen og beboerrådet