Info vedrørende renovering I

Tiden nærmer sig for renovering af vinduer samt facader på Solbakken.

I den forbindelse vil der blive lagt køreplader langs hele facaden ud mod parken, og derudover er det nødvendigt at en del af den grønne beplantning op ad facaden blive skåret ned, så leverandøren kan få plads til lift og stilladser der skal bruges.

Det betyder at buskene ud for nummer 12 vil blive fjernet ca.5 meter ud fra facaden, samtidig vil to fag cykelstativer blive fjernet for at skabe plads. De to højbede af metal på plænen vil også blive fjernet da de er i meget dårlig stand, ønsker man nogle planter fra bedene er det tilladt at tage det man kan bruge. Roserne der vokser op ad søjlerne vil blive skåret ned til en meter så der er plads til lift.

Der vil komme yderligere information vedrørende renoveringen fra leverandøren, når vi kommer tættere på opstart. Når vinduerne i badeværelser skal udskiftes vil de enkelte boliger blive varslet vedrørende adgang.

Eventuelle spørgsmål kan sendes på bbs@solbakken.dk

Med venlig hilsen

Beboerservice

Genåbning af motionsrummet

Kære beboere


Vi er glade for at kunne meddele at motionsrummet kan genåbne torsdag d. 6. maj. Af hensyn til lokalets størrelse vil der være adgang for max 5 personer ad gangen.


Motionsrummet bliver grundigt rengjort i morgen, onsdag, så det er klar til træning torsdag. Derudover vil motionsrummet blive rengjort hver onsdag kl. 8-9.30. Det er ikke muligt at træne i dette tidsrum.


Der vil være sprit og papir til rådighed til afspritning af maskiner før og efter brug. Kontakt venligst BBS hvis der mangler sprit eller andre materialer.


Adgang til motionsrummet sker på eget ansvar og bestyrelsen forbeholder sig retten til at lukke lokalet i tilfælde af at retningslinjerne ikke overholdes.

Vh

Bestyrelsen og beboerrådet

Genåbning af kollegiet

Kære beboere

Vi er glade for at kunne meddele at fællesrummet på 11. sal og læsesalen igen er åben. Vi opfordrer til at gældende forsamlingsforbud overholdes. I læsesalen har BBS indrettet fem separate studiepladser med god afstand. Husk at spritte bordet af efter brug.

Det hidtidige krav om minimum 48 timer mellem hver booking af overnatningsfaciliteterne fjernes. Alle overnatningsfaciliteter kan derfor bookes som normalt via https://web.vasketur.dk/DB0177b/ uden at der skal søges dispensation. Husk at man som lejer har ansvar for rengøring af rummene.

Beboerhuset og lobbyen er igen åbne for booking. Vi opfordrer også her til, at gældende forsamlingsforbud overholdes.

Motionsrummet er fortsat lukket og forventes at genåbne når fitnesscentre i samfundet åbner (formodentlig d. 6. eller 21. maj i følge regeringens genåbningsplan). Denne beslutning af truffet af bestyrelsen.

Vh
Beboerrådet og bestyrelsen

Forlængelse af nedlukning til d. 5. april 2021

Kære kollegianere,

Beboerrådet har besluttet at forlænge nedlukningen af kollegiets faciliteter til og med d. 5. april 2021 jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dog genåbnes genbrugsrummet og værkstedet pr. 1. marts 2021. Husk at hold afstand og sprit grundigt af.

Det er muligt at få dispensation til booking af lukkede faciliteter under særlige omstændigheder hvis vi kan garantere 48 timer mellem hver reservation. Særlig omstændigheder omfatter eksempelvis booking af lobbyen i forbindelse med flytning, lån af et rum i forbindelse med studie/eksamen eller leje af overnatningsfaciliteter til overnattende gæster.

Ansøgning og spørgsmål om dispensation sendes via mail til beboerraadet@solbakken.dk og behandles løbende.

Bedste hilsner

Beboerrådet

Nye links til booking af vasketider og faciliteter

Kære alle,

I forbindelse med opsætning af ny skærm i vaskeriet er der oprettet to separate bookingsystemer til hhv. vaskemaskiner/tørretumblere og faciliteter. Fremover skal den nye skærm i vaskeriet benyttes til booking af vasketider og den gamle til booking af faciliteter. Det er naturligvis også muligt at booke online via disse links:

Vaskemaskiner og tørretumblere: https://web.vasketur.dk/DB0177/
Faciliteter: https://web.vasketur.dk/DB0177b/

Du kan altid finde direkte links til de to bookingsider på https://solbakken.dk under “Online reservation” i øverste højre hjørne.

Bedste hilsner
BBS og Beboerrådet